Nyhedsbrev

Nyhedsbrev april 2024

Kom maj du søde milde - med byvandring og koncert
 
Nedenstående arrangement er kommet i stand efter deadline til Hørelsen, og vi udsender derfor denne meddelelse både via Høreforeningens medlemsdatabase og som Nyhedsbrev i håb om at nå ud til så mange medlemmer som muligt. Det kan derfor ske, at du modtager meddelelsen to gange. Arrangementet vil også blive omtalt på vores hjemmeside.
 
Byvandring på Frederiksberg Kirkegård
 
På Frederiksberg har Danmarks mest berømte scenekunstnere arbejdet, festet og boet – og mange af dem har også fået deres sidste hvilested her. På turen gennem Frederiksberg Kirkegård fortæller Rikke Rottenstein, Museumsinspektør for Frederiksbergmuseerne, om det teaterliv, de mange berømtheder som Kai Normann Andersen, Lily Broberg og familien Price har været med til at skabe.
 
Dato og tidspunkt: 14. maj 2024 kl. 13.00
Mødested: Frederiksberg Runddel, ved STORM
Varighed: 75-90 minutter alt efter deltagernes eget gangtempo
Max. antal deltagere: 25
Tilmelding: Senest 7. maj 2024 via email

frederiksberg@hoereforeningen.dk

eller på tlf. 61487330. Opgiv venligst navn og telefonnummer.
 
Efter byvandringen serveres der kaffe/the og kringle i MG Petersens Familiehave på Pile Allé.
 
Deltagerpris: kr. 100,00 pr. person, som bedes betalt ved tilmelding via MobilePay på tlf. 28266048 (foreningens kasserer Annette Paulsen) eller via bankoverførsel til Danske Bank, reg. nr. 1551, kontonummer 10224853.
 
Som meddelt på årsmødet d. 24. februar 2024 har bestyrelsen besluttet, at der ved alle arrangementer med betaling, vil blive indført betaling ved tilmeldingen. Så ved vi, hvad vi kan regne med. Hvis arrangementet bliver aflyst, vil beløbet selvfølgelig blive betalt tilbage. Ofte er vi bundet af antallet af tilmeldte og for at undgå unødige tab, ser vi os nødsaget til at indføre dette. Vi vil hellere indføre dette princip fremfor at måtte sætte prisen op på de enkelte arrangementer.
 
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Hanne Rasmussen
Suppleant                                                                             


Vi viderebringer samtidig en invitation, som vi har modtaget fra Jesper Andersen, Lektor, Leder af Tonemesteruddannelsen, Distance Learning & Musikteknologi, PhD-Fellow DKDM/Aalborg Universitet:
 
Invitation

Kom til gratis koncert for folk med høretab den 12. maj kl. 15.00-16.30 på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, Ny Sal, Rosenørns Allé 22, Frederiksberg. Koncerten er en del af et forskningssamarbejde mellem Aalborg Universitet og konservatoriet. Her arbejder vi med at undersøge og forbedre koncertoplevelser for folk med høretab. Til koncerten vil der, blandt andet, være nogle eksperimenter med lys og farver.
 
Musikken bliver en blanding af nye og gamle hits, sunget af Kirsten Louise med band. Der vil også være en strygekvartet og vi får virtuelt besøg af selveste John Lennon.
  
OBS:
Samtidig søges der deltagere, der er interesseret i at være med i et lille musiktræningsforløb i de fire uger op til koncerten. Det drejer sig om ca. 2 x 10 minutters hjemmetræning om ugen. Hvis du er interesseret i at deltage i træningen eller, i det hele taget, har spørgsmål til koncerten/træningen, så kontakt meget gerne Jesper Andersen fra konservatoriet på jesper.andersen@dkdm.dk

Del gerne invitationen vidt og bredt – normalt hørende er også meget velkomne.
 

Nyhedsbrev marts 2024

Verdens Høredag d. 3. marts 2024
 
I anledning af Verdens Høredag havde Høreforeningen Frederiksberg Lokalafdeling inviteret et panel af eksperter på høreområdet:

  • Audiologopæd Anne Mette Kristensen, Høreforeningen

  • Søren Hougaard, som har over 30 års erfaring i høreapparatindustrien og med rådgivning hos bl.a House of Hearing

  • Birgitte Franck, nuværende medlem af seniorrådet på Frederiksberg og tidligere hørekonsulent med erfaring fra arbejde med børn og unge med høreproblemer

til at svare på spørgsmål om problemer med hørelsen, hjælpemidler, det offentlige system, private høreklinikker, puljelæger, hjælp til justering af apparater, reparation af apparater etc.

Der var et stort fremmøde til arrangementet og spørgelysten var stor.
Her følger er et udpluk af spørgsmål og svar.

Hvad gør man, når ens apparater skal til reparation og ens reserveapparater heller ikke virker optimalt?
Start med at få repareret reserveapparaterne. Hvis de er under 4 år gamle, er det gratis, hvis de er mere end 4 år gamle, skal du selv betale.
Send de nye apparater til reparation, når du bedst kan undvære dem. Producenterne skal sende apparaterne retur inden for 1 uge. Skriv evt. i besked til producenten, at du forventer at få dem tilbage hurtigst muligt og inden for 1 uge.

Ved flytning til anden kommune, hvor skal man så gå hen, når man skal have repareret sine høreapparater?
Hvis softwaren i høreapparatet skal justeres (programmer, lydniveau etc.), så skal det ske, der hvor man har fået udleveret sine høreapparater.
Hvis det drejer sig om reparation af selve apparatet (skallen), skal apparatet indsendes til producenten/høreapparatfirmaet.
Hvis der f.eks. skal udskiftes en slange, eller man skal have vejledning i, hvordan man skal skifte batteri, bruge ekstraudstyr etc., så skal man henvende sig til Visitation og Hjælpemidler, som har adresse på Frederiksberg Hospital, Ndr. Fasanvej 57, vej 8, indgang 13, 2000 Frederiksberg. Men ring gerne i forvejen, da kommunens hørekonsulent kun er til stede enkelte dage om ugen.
 
Der er flere muligheder for at vælge, hvor man ønsker at få sine høreapparater fra:

  1. Det offentlige system, hvor al høreapparatbehandling er gratis og også efterfølgende justering og service.

  2. Private høreklinikker, hvor man får et tilskud til apparaterne, resten er egenbetaling. Al yderligere service og reparation foregår i høreklinikken.

  3. Puljelæger, som har en pulje af høreapparater, og som tilbyder høreapparatbehandling på offentlige vilkår og uden udgifter for borgerne.

Puljelægeordningen er lavet for at komme de lange ventelister i det offentlige system til livs.

Hvis man ikke er tilfreds med sine høreapparater, så husk at man kan returnere dem inden for en given periode. Spørg om returret, når du får udleveret apparaterne.

Husk også, at man har ret til en bisidder, som kan tage med til høreapparatbehandling. Kontakt eventuelt Høreforeningen for gode råd.

Hvis man har brug for psykologhjælp i forbindelse med høreproblemer, kan Høreforeningen også tilbyde dette.
 
Gode råd om hørenedsættelse/høreproblemer:

  • Gør noget ved det, så snart du opdager, at der er noget galt med hørelsen.

  • Det er videnskabeligt dokumenteret, at risikoen for at udvikle demens stiger, hvis man ikke får behandlet sit høretab.

  • Gør det synligt, at du har et høretab og bruger høreapparater.

  • Vær ikke flov over det, skam dig ikke over det.

  • Bed om din hørekurve, forstå dit høretab og stil spørgsmål.

  • Lad dig ikke råde af andre om apparattyper. Høretab er individuelle og ikke ens, så du skal have det høreapparat, der passer præcis til dit høretab.

  • Lad dig ikke friste af rabatordninger fra f.eks. Ældresagen eller lignende organisationer til at opnå rabat på høreapparater. Vær også opmærksom på, at mange private høreklinikker er ejet af høreapparatproducenterne, og at de private høreklinikker ofte vil anbefale deres egne fabrikater.

  • Søg information om høretab og dine rettigheder/muligheder på Høreforeningens hjemmeside www.hoereforeningen.dk


Samme dag afholdt pensionsselskabet PFA et stort anlagt SeniorForum i Bella Centret i København. Her var der forskellige foredrag om seniorliv og pension, og der var en række udstillere, heriblandt rejsebureauer, foreninger og private virksomheder, herunder bl.a. Dansk Hørecenter og Heimdalls Hørecenter.

Sidst på eftermiddagen var der på scenen en samtale mellem moderator Tine Gøtzsche og Sanne Salomonsen, sanger, Susse Wold, skuespiller og Patrick Bach, medstifter af Heimdalls Hørecenter med titlen ”Høretab påvirker din livskvalitet”.

Sanne Salomonsen og Susse Wold fortalte om deres personlige rejse mod bedre hørelse, og til trods for, at det blev til lidt for meget reklame for Heimdalls Hørecenter, så var der også fornuftige og inspirerende udtalelser samt opfordringer fra de to hovedpersoner.

Sanne Salomonsens høretab er højst sandsynligt en arbejdsskade, som er opstået gennem en lang professionel karriere i rockmusikkens verden og påvirkning af høj lyd. Høreapparaterne er nødvendige i hendes musikalske liv, men også den dokumenterede større risiko for at udvikle demens ved et ubehandlet høretab gjorde, at Sanne Salomonsen besluttede sig for at gøre noget ved sit høretab. Der var ikke anledning for publikum til at stille spørgsmål til panelet, men på vej ned fra scenen blev Sanne Salomonsen alligevel spurgt, hvor lang tilvænningstid der havde været. Hun svarede, at hun jo kunne høre bedre med det samme, og at det kun havde taget nogle uger at vænne sig til, at have apparaterne på. ”Alt er normalt igen” udtalte hun.

Susse Wolds erkendelse af, at hun og hendes mand nok var begyndt at råbe lidt mere til hinanden, at der blev talt utydeligt i TV, og at det var svært at høre i selskaber, fik hende til at få taget en høreprøve og derefter at få høreapparater. Hun synes, at det er et mirakel at få høreapparater, og at det har været en opdagelsesrejse. Det er ingen skam at blive gammel, og det er ikke pinligt at få høreapparater. Man skal betragte det som en gave, at man stadig kan bruge sine sanser, og at man ikke går glip af noget.

Jeg er helt sikker på, at ambassadører som Susse Wold og Sanne Salomonsen kan få andre mennesker med høreproblemer til at få gjort noget ved det. Og det er positivt.

Dog står deres positive oplevelser i en lidt i skærende kontrast til de erfaringer og oplevelser, som vi hørte om på vores eget arrangement på Verdens Høredag. Jeg kunne derfor godt have tænkt mig, at Høreforeningen havde været inviteret og repræsenteret i samtalen på PFA Seniorforum, så der kunne have været en mere nuanceret debat om høreapparatsbehandling og det at leve med et høretab i stedet for kun at høre om succeshistorier fra ressourcestærke personligheder, som samtidig gjorde reklame for et privatejet hørecenter.

Men alt taget i betragtning så synes jeg, at det var positivt, at PFA havde sat høretab og livskvalitet på programmet.
 
Hanne Rasmussen
Suppleant til bestyrelsen

Nyhedsbrev december 2023

Nyt fra bestyrelsen
 
Bolette Østberg har af helbredsmæssige årsager besluttet at fratræde som formand for Høreforeningen Frederiksberg lokalafdeling og at udtræde af bestyrelsesarbejdet med øjeblikkelig virkning.

Bestyrelsen har derfor måttet konstituere sig som følger:
Konstitueret formand: Elisabeth Reichwald
Konstitueret næstformand: Palle Tørnqvist
Kasserer: Annette Paulsen
Bestyrelsesmedlem: Ebbe Christiansen
Bestyrelsesmedlem: Hanne Rasmussen
Suppleant: Sigrid Mai
 
Bestyrelsen fortsætter bestyrelsesarbejdet med denne holdopstilling indtil næste generalforsamling, som finder sted d. 24. februar 2024.
På den kommende generalforsamling vil punktet valg af formand således være på dagsordenen, og vi skal også vælge nye bestyrelsesmedlemmer.

Vi vil derfor gerne allerede nu opfordre jer - vores medlemmer - til at overveje, om I kunne have tid og lyst til at deltage i bestyrelsesarbejdet og arbejde for høresagen på Frederiksberg. Vi har brug for nye og friske kræfter til at fortsætte arbejdet.
 
Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke Bolette Østberg for den kæmpe indsats, hun har ydet som formand og bestyrelsesmedlem i Høreforeningen Frederiksberg lokalafdeling, siden lokalafdelingen blev stiftet i 2007. Vi vil savne Bolettes iderigdom, forslag til aktiviteter og arrangementer samt store indsigt i, hvad der rører sig på høreområdet, og vi vil gøre vores bedste for at fortsætte vores høje aktivitetsniveau hvad angår både faglige og sociale arrangementer. Vi behøver dog lige lidt tid til at finde vores egne ben og håber på jeres forståelse.
 
Nyt om tilmeldinger

Tilmeldinger pr. telefon skal fremover ske på tlf. nr. 61 48 73 30, som er vores lokalafdelings nye telefonnummer. Tilmelding kan også stadig foretages på

frederiksberg@hoereforeningen.dk

eller via hjemmesiden www.høreforeningen-frederiksberg.dk.


Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Bestyrelsen

Nyhedsbrev november 2023

Rollen som kritisk revisor i Høreforeningen
 
Jeg var så privilegeret at blive valgt til hovedforeningens kritiske revisor ved landsmødet i juni måned dette år. Det er en opgave, som jeg ser frem til at udføre. Rollen er ikke ny, da jeg overtager hvervet fra Steen Honoré Pedersen, som har varetaget hvervet i 4 år fra 2019 og til og med maj 2023.

Men hvad laver en kritisk revisor?
Først og fremmest hvad betyder ordet? Ordet stammer fra det latinske ord revidere, som betyder gennemsyn og kontrol af regnskab. Det vil sige, at min opgave bliver at kontrollere og gennemse hovedforeningens regnskab på vegne af foreningens medlemmer.

Foreningen har dog allerede en ekstern revisor, som foreningen er forpligtet til at have. Den eksterne revisor skal forholde sig til foreningens overordnede regnskab og skrive under på, at regnskabet giver et retvisende billede af foreningens økonomi. En sådan påtegning er ofte nødvendig, når foreningen modtager forskellige former for støtte.

Min konkrete opgave bliver at gennemse et vist antal bilag ud fra følgende kriterier:
Er der tilstrækkelig dokumentation for, at ydelsen er blevet leveret?
Er ydelsen relevant for foreningen?
Er ydelsen dokumenteret?

Min baggrund for at udøve dette hverv er, at jeg er uddannet HD i Finansiering og har arbejdet i blandt andet Deloitte, hvor jeg var ansat som administrationschef i periode på 13 år med ansvar for selskabets regnskab i København. Derefter har jeg været ansat i Københavns Kommune som kontorchef med ansvar for debitorområdet, og hvor jeg senest i en seniorstilling blandt andet har deltaget i stikprøvekontrol af kommunens bilag.

Med denne baggrund mener jeg at have de nødvendige kvalifikationer for at kunne udføre hvervet som kritisk revisor og dermed varetage medlemmernes interesser.

Jeg har allerede været på besøg på Høreforeningens hovedkontor, hvor jeg har aftalt, at jeg starter på min opgave d. 5. december 2023.
 
 
Elisabeth Reichwald

Nyhedsbrev oktober 2023


Høreguider – et godt tilbud fra Høreforeningen.
Høreforeningen har uddannet en række frivillige til at være høreguider. Der er tale om personer, som har erfaringer med høreproblemer, og som kender til udfordringen i at leve et godt liv med høreproblemer, fungere på en arbejdsplads og have et socialt liv.

Høreguiderne er et tilbud til: arbejdspladser, foreninger, organisationer, skoler og uddannelsessteder.

At få besøg af en høreguide er gratis, dog skal der betales for transport. Kontakten etableres gennem Høreforeningen. På foreningens hjemmeside kan man se fotos af de ti høreguider, der er spredt ud over hele landet, og læse lidt om hver enkelt.

Guiderne har nok at tage fat på:

  • Hvordan kan man skabe gode rammer i arbejdslivet for mennesker med høretab?

  • Hvordan kan man bruge teknologi til hjælp ved høretab?

  • Hvordan forebygger man høreskader?

  • Hvordan kan man hjælpe mennesker med høretab bedst muligt?

  • Hvordan vil vi gerne mødes i vores behov?

  • Hvordan er det at være den eneste på skole / arbejdsplads med høreproblemer?

  • Hvordan fortæller man sine omgivelser, at man har høreproblemer?

  • Hvordan kan man have et godt liv med høretab og tinnitus?

Høreforeningen har også et tilbud målrettet de unge. De 14 ungeguider kan fortælle om, hvordan det er at være ung og have høretab. De er et tilbud til andre unge og uddannelsessteder. Nogle ungeguider tager ud, andre tilbyder virtuelle samtaler.

Høreforeningen på Frederiksberg får besøg af en høreguide og hans kone til oktober.

NÅR DEN ENE KAN HØRE …… OG DEN ANDEN IKKE KAN!
Torsdag 26. oktober kl. 17.00-19.00
KU.BE Lab, Dirch Passers Allé 4, Frederiksberg

Al kommunikation er svær, hvad enten man har et høretab eller ej, men et høretab gør det nu engang endnu sværere, f.eks. i et parforhold, hvor den ene har en stærkt nedsat hørelse, og den anden hører som en ørn.

Hvordan klarer man hverdagen i medgang og modgang?

Søren Tillisch, som er høreguide og medlem af Frederiksberg Lokalafdeling, og hans kone, som også har et usynligt handicap efter en trafikulykke, vil give os et indblik i deres hverdag med "normalkager", mobiltelefoner, tv-lyd, smerter og grin og is.

Alle er velkomne. Gratis.

Bolette Østberg, formand

Nyhedsbrev  august 2023

Vi afsluttede vores arrangementer i forårssæsonen 2023 med et besøg på Korsbæk på Bakken. Vi havde en supergod og interessant rundvisning i de forskellige hjem, stuer og forretninger, som vi alle kender så godt fra TV serien Matador. Og måske har flere af jer efterfølgende genset byen i de to TV programmer ”Berømte måltider: Matador på menuen” med Adam Price og Frederikke Legaard, hvor de tager turen til Korsbæk for at skabe den ultimative Matador-middag og dykke ned i historierne bag bl.a. Grisehand-lerens brunkål og Lærer Andersens kødrand.

Desværre var vores frokost på Jernbanerestauranten forud for rundvisningen alt andet end ultimativ, og I, der deltog, skal derfor vide, at Bestyrelsen efterfølgende har klaget over menuen, som ikke var som aftalt, og som bestemt ikke var særligt indbydende. Korsbæk på Bakken har beklaget dette og har som kompensation udstedt et gavekort til Høreforeningen Frederiksberg lokalafdeling. Bestyrelsen vil drøfte, hvordan dette gavekort kan komme foreningens medlemmer til gode.
                                
Opgaven med at skrive et nyhedsbrev om vores kommende arrangementer ligger som oftest hos mig, og hver gang prøver jeg at finde en rød tråd, der binder arrangementerne sammen. Ved første øjekast ser det lidt svært ud denne gang, men måske kan jeg alligevel med lidt god vilje finde hele tre tråde.

Strikkeklub og skomuseum
Både strikning og håndfremstilling af sko er meget gamle håndværk, men hvor skomagerhåndværket er ved at forsvinde, så har strikning i de senere år, og især under Corona epidemien, oplevet en renæssance. Mange har fundet strikkepindene frem igen, og aldrig har det været så populært at strikke som nu. Man finder strikkeklubber allevegne, herunder i kirker og på caféer, og ja nu også i Høreforeningen Frederiksberg lokalafdeling, hvor vi mødes og strikker under hørevenlige forhold.
Skomuseets samling omfatter en afdeling med ortopædiske sko, historiske sko, skoværksted fra ca. 1890, træsko gennem tiden, rundtur på en københavnsk skofabrik fra 1950 til 1970 (vist ved plancher), kongelige sko, balletsko, Bamses støvler, sko efter afdøde personer Niels Bohr, Lauritz Melchior, mf., udstillingssko fra verdensudstillingen 1889, svendeprøver, og i det hele taget sko, værktøj og maskiner gennem tiden.
Kridt skoene og tag med.
 
Hørecafé og arrangement om en udfordret kommunikation i parforhold
Begge arrangementer sætter fokus på høreproblemer og kommunikation, og vi håber, at alle går hjem med gode råd, inspiration og nye værktøjer til at takle hverdagens høreudfordringer.
 
Vi spiser sammen, nytårskur og årsmøde
Fællesskab, fejring og demokrati akkompagneret af musik, sang og lidt godt at spise. Så bliver det ikke ret meget bedre!

Hanne Rasmussen, suppleant

Nyhedsbrev juni 2023

I lørdags havde 63 delegerede fra lokalafdelingerne plus 11 medlemmer af hovedbestyrelsen fundet vej til Scandic i Kolding, hvor der var landsmøde i Høreforeningen.
Vi kunne have været mange flere delegerede fra de lokalafdelingerne, der var et frafald på hele 35%.
Frederiksberg havde tre delegerede, og vi deltog med formand, kasserer og bestyrelsesmedlem.

For fire år siden, da vi sidst holdt landsmøde, var det et møde i dur. Gode takter over hele linjen. Grønne tal på bundlinjen. Tydelige politiske resultater.

I år fire år senere er stemningen en anden. En stemning i mol. Røde tal på bundlinjen. Vi er udfordret på økonomien, det betyder nedskæringen på Hørelsen, hovedbestyrelsen, det regionale samarbejde og lokalafdelingerne. Vores politiske dagsorden bliver desuden overskygget af den generelle sundhedspolitiske dagsorden.
Medlemstallet på knap 8000 kan beskrives som stabilt eller stagnerende alt efter temperament. I 2022 kom 923 nye medlemmer. Men der var en afgang af tilsvarende størrelse.
Men der er stadig nok for Høreforeningen at tage fat på. Ventetider, udformning af de faglige kvalitetskrav, behandlingsgaranti mm.

Beretning fra Hovedbestyrelsen om Høreforeningens virksomhed siden
Ved formand Majbritt Garbul Tobberup og næstformand Leon Carlsen.
Der har været store internationale begivenheder, der har præget perioden: pandemi, krig i Europa, energikrise og inflation.
De fortalte om opgaver, aktiviteter, medarbejdere og indsatser, hvorefter beretningen blev godkendt.

Behandling af politiske indsatsområde.
Der er beskrevet fire nye politiske indsatsområder, som skal sætte mål og rammer for prioriteringen i den kommende landsmødeperiode. De afløser de gamle mærkesager, som jeg synes i alt deres konkrethed var nemmere at forstå og forholde sig til.

·       Politiske prioriteringer

·       Synlighed og kendskab

·       Viden og udvikling

·       Den fremtidige organisering

Vi skulle i workshops herom og blev fordelt ud på hvert af de fire områder i hvert vores lokale. Her blev vi igen opdelt i fire undergrupper.

Man må tro om igen, hvis man tror, at deltagelse i landsmøde i Høreforeningen er garanti for hørevenlige workshops. Det er det ikke. Når man vil have, at fire grupper skal "summe" samtidigt i ét lokale, så kan man godt glemme alt om, at vi sammen gør vores handicap mindre.

Der blev ved opsamlingen i salen spurgt ind til, om det ikke var en god måde at sikre ejerskab til det politiske arbejde på. Nej, nej, nej! Vil man sikre større ejerskab til de prioriterede indsatsområder, må der være tænkt på rammerne for gruppearbejde. De delegerede vil meget gerne snakke med hinanden, men vi skal kunne høre hvad, der bliver sagt. Og tiden var desuden meget knap, som sidste punkt på programmet lørdag. Søndag blev vi færdige med landsmødet mere end to timer før planlagt. Tiden kunne have været bedre fordelt. Vi var mange, der sad med vores orange-billetter og ventede og ventede på at kunne tage hjem.

Festmiddagen
Der var ikke så megen fest over festmiddagen.
Den 3-retters menu var såmænd lækker nok. Men der var ingen taler. Ingen underholdning. Heldigvis trådte Lotte Rømer, København lokalafdeling, til og improviserede en lille dansesang, som jeg med mit dårlige knæ desværre måtte nøjes med at være tilskuer til.

Fremlæggelse af økonomi
Det første punkt søndag var, at formanden fremlagde de økonomiske tal. Der budgetteret med stort underskud i år. Ingen arvemidler ser ud til at være på vej. Flere besparelser er på vej.
Jeg havde forventet, at de mange besparelser ville have givet anledning til debat. Men nej.

Fastsættelse af politikker for honorering
Løn til formand og næstformand forhandles 1 gang årligt af medlemmer af HB.
Af de regnskabstal der er udsendt ifm indkaldelser til de to sidste landsmøder kan jeg se, at honoraret til formand og næstformand er steget med 50% på de otte år, heraf 20% de sidste fire.

Ændringsforslag
Der var kun få ændringsforslag denne gang, og ingen ”tidsrøvere” som skulle på talerstolen mange gange, så det gik nemt og smertefrit.

Vedtaget blev: Sammenskrivning af de to sæt vedtægter.

Vedtaget blev: Formandskab samt leder af sekretariat aftaler vilkår med redaktør. 

Vedtaget blev: Ved nedlæggelse af lokalafdeling træffer HB beslutning om formuens anbringelse.

Vedtaget blev: Samkøring kan etableres mellem både aktive og hvilende afdelinger.

Vedtaget blev: På det faglige område kan lokalafdelingerne arbejde med …

Vedtaget blev: På fællesskabsområdet kan lokalafdelingerne arbejde med …

Forkastet blev: Ny fordelingsnøgle antal delegerede til landsmøde, der skulle tilgodese de små afdelinger.

Vedtaget blev: Der skal ses på, om HVAD SKER HVOR i Hørelsen kan nytænkes.

Fastsættelse kontingent
Vedtaget: kontingent forhøjes med kr 20 til 325/460.

Vedtaget: Kontingent 18-30 årige kr 200.

Vedtaget: Kontingent må stige 2 gange med max kr 30 i landsmødeperioden.

Fordeling kontingent
Vedtaget: 25% til lokalafdelingerne og 75% centralt mod nu på 30% / 70%.
Det vil betyde ca kr 10 mindre pr medlem til lokalafdelingerne. De små lokalafdelinger vil blive kompenseret.
56 stemte for, 17 imod og 3 blank.

Valg
Valg landsformand: genvalg til Majbritt Garbul Tobberup med akklamation
Valg næstformand: genvalg til Leon Carlsen med akklamation.
Valg kritisk revisor: nyvalgt til Elisabeth Harton Reichwald, Frederiksberg lokalafdeling med akklamation.

Regionsvalg Hovedbestyrelsen
Der var blomster til de nyvalgte og afgående regionvalgte HB-medlemmer.
Ud gik tre kvinder og en mand. Det betyder, at der nu i HB er tre kvinde og syv mænd valgt af regionerne.

Farvel og tak
Tak til dirigenten Katrine Mandrup, direktør i DH, for flot afvikling.
Mødet var præget af god, konstruktiv stemning og en meget stærk fællesskabsånd.
Ingen tvivl om at vi er stolte af vores høreforening, formand og næstformand.
Personligt håber jeg på, at høreforeningen vil udvikle sig i en retning, så der kommer større fokus på at få frivilligheden til at blomstre og holde hånden under lokalafdelingerne.

Bolette Østberg, formand

Klip fra kalenderen

STRIKKEKLUB
Fredag den 22. september, den 27. oktober og den 17. november, kl. 13.00 – 15.00.

En ren hyggeklub, hvor vi mødes, snakker, strikker og drikker te og kaffe.
Deltagerne kan være alt fra nybegyndere til "strikkenørder". Vi har strikkepinde og garn, så alle kan være med.
Alle er velkomne.
Vi mødes og strikker forskellige steder på Frederiksberg, hvilket aftales fra gang til gang.
Tilmelding senest 11. september til arrangementet i september. Gratis

NÅR DEN ENE KAN HØRE .... OG DEN ANDEN IKKE KAN!
Torsdag d. 26. oktober 2023 kl. 17.00-19.00
KU:BE Lab,
Dirch Passers Allé 4, Frb.

Al kommunikation er svær, hvad enten man har et høretab eller ej, men et høretab gør det nu engang endnu sværere, f.eks. i et parforhold, hvor den ene har en stærkt nedsat hørelse, og den anden hører som en ørn.
Hvordan klarer man hverdagen i medgang og modgang?
Søren Tillisch, som er høreguide og medlem af Frederiksberg Lokalafdeling, og hans kone, som også har et usynligt handicap efter en trafikulykke, vil give os et indblik i deres hverdag med "normalkager", mobiltelefoner, tv-lyd, smerter og grin og is.
Alle er velkomne. Gratis.

VI SPISER SAMMEN
Torsdag d. 23. november kl. 13.00-15.00
Kedelhallen, Nyelandsvej 75A, Frb

Høreforeningen Frederiksberg inviterer til hyggeligt samvær og fællesskab over en god frokost, hvor der vil være lejlighed til at hygge med andre i godt selskab - både medlemmer og ikke-medlemmer.
Alle er velkomne. Max 25 deltagere.
Tilmelding til formanden senest d. 9. november. Gratis. Drikkevarer for egen regning.

NYTÅRSKUR
Lørdag d. 6. januar 2024, 13:00 - 15:00
Metronomen, Godthåbsvej 33, Frederiksberg

Deltag i en hyggelig nytårskur, hvor vi ønsker hinanden godt nytår, og hvor vi skal opleve en lille fortælle-koncert.
I år har vi inviteret Nishiki Sano, som er korleder for fokuskoret, som primært er for folk med tinnitus.
Korleder Nishiki Sano er uddannet kordirigent fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og har mange års erfaring med kordirektion. Han brænder for at undervise og skabe glæde gennem musik og sang.
Her vil han fortælle om baggrunden for koret og formålet som er: Gennem sang at flytte fokus fra tinnitus til glæde, sang og fællesskab.
Sammen skal vi synge nogle sange og afprøve nogle af teknikkerne, så som afslapning og fokus på kroppen.
Max. 35 deltagere.
Tilmelding senest d. 27. december.
Medlemspris: kr 75.

 

Nyhedsbrev april 2023

Den første weekend i juni afholdes der landsmøde i Høreforeningen på Scandic Hotel i Kolding.
Landsmødet, der afholdes hvert fjerde år, er Høreforeningens øverste myndighed og sætter retningen for de kommende år i foreningen.
Fra Frederiksberg lokalafdeling deltager formand, kasserer og et menigt bestyrelsesmedlem. I alt er der ca. 100 delegerede.

Hvad skal der ske på landsmødet

Følgende faste punkter er på dagsordenen:

  • Hovedbestyrelsens beretning

  • Mærkesagerne

  • Økonomi

  • Honorering tillidsvalgte

  • Indkomne forslag herunder vedtægtsændringer

  • Fastsættelse og fordeling kontingent

  • Valg til formand, næstformand og kritisk revisor. På et regionsmøde i Hovedstaden i marts i år valgte vi Per Busk Petersen, Rødovre, og Jens Wiinholt, Høje Taastrup, til hovedbestyrelsen.

Vedtægtsændringer

Der findes ikke en lovgivning for foreninger i Danmark, hvorfor foreningens egne vedtægter er de ”eneste love”. Det er altså vores eget fælles ansvar at sikre, at vi har et sæt vedtægter, der er klare, og som samtidig tager højde for så mange potentielle situationer problemer som muligt. Og det prøver vi så på på landsmøde efter landsmøde. Sidst var der 44 forslag til afstemning.  Det bliver spændende, hvor mange der bliver i år.

Jeg har stadig ikke forliget mig med et af forslagene fra sidste landsmøde i 2019, som blev vedtaget:
“Hovedbestyrelsen kan efter eget valg supplere bestyrelsen med op til 3 medlemmer, der har nogle efterspurgte kompetencer”.
I min optik bør hovedbestyrelsen er være en demokratisk valgt forsamling, som på et utal af andre måder kan inddrage personer med særlige kompetencer, dvs. uden at disse skal være en del af bestyrelsen.

Økonomi

Tilbage i 2013 havde vi et formandsopgør, hvorefter Majbritt Garbul Tobberup trådte til. Efter år med dårlig økonomi og kritiske revisionsrapporter kom der styr på økonomien.

I den mundtlige beretning på landsmødet i 2019 kunne vores formand fortælle:
”Vi har fået vendt Høreforeningens økonomi - som vores bankrådgiver roser os for – og siger: der er lavet en ”turn around” i butikken. Med andre ord er vi gået fra en kriseramt forening til en levedygtig forening. Vi har i dag en sund og robust økonomi…”

I 2022 har medlemstallet haft en svagt for nedadgående tendens. Pt. er der ca. 7800 medlemmer.
En hvervekampagne med rabat i det første halve år har ikke ført til flere medlemmer.
Der er er modtaget mindre arv. Ca. kr. 600.000 mod godt kr. 1.000.000 i 2021.
Af regnskabet fremgår det, at der har været store projektindtægter i 2022 - mere end 3 mio. kr. til de store projekter ”Lyd på livet" og "Ingen skal stå alene".

Men, men, men - nu halter økonomien igen. Med et underskud på ca. 1 mio. kr. i 2022 og et forventet underskud på 2. mio. kr. i 2023, er der akut behov for at se på økonomien igen.
En række besparelsesforslag er fremsat (i årlige besparelser)

·       Hørelsen distribution og layout (kr. 144.000)

·       Færre kontorlokaler (kr. 110.000)

·       Mere offentlig transport og mindre befordring i egen bil (kr. 25.000)

·       Udgifter til regionsmøder (kr. 46.000) 

I alt kr. 330.600. 

Yderligere forslag

·       Nedskæring i kontingentandele til "rige" lokalafdelinger (note: pt udbetales 30% af kontingentet)

·       Færre HB møder

·       Færre numre af Hørelsen 

Frederiksberg lokalafdeling er en af de ”rige” lokalafdelinger. Vi har lidt på kistebunden, ca. kr. 1000 pr medlem. Dem bruger vi med omtanke og først og fremmest på at lave PR for Høreforeningen. Det er ikke ret og rimeligt, at vores penge eller vores egenkapital skal bruges på at dække merforbruget centralt! 

Tilbageblik og hvordan gik det

Høreforeningen er mere end 100 år gammel. Dengang var landet delt i 60 kredse. København og Frederiksberg var lagt sammen i en kreds. Med strukturreformen 2006 spirede ideen frem om hver kommune sin lokalafdeling af høreforeningen. Og den idé fejler bestemt ikke noget, for det giver bedre mulighed for at få sat høresagen på dagsordenen ude i de enkelte kommuner og for at få skabt grobund for et lokalt forankret fællesskab.

I 2007 blev der afholdt stiftende møde for Frederiksberg lokalafdeling. Bestyrelsesmedlemmerne fra den tidligere Københavns-kreds valgte alle at tilhøre København lokalafdeling.

·       I dag har 34% af kommunerne egen lokalafdeling. Mod  45% i 2019.

·       I dag samkører 40% af kommunerne. Mod 35% i 2019.

·       I dag står 26% uden lokalafdeling. Mod 20% i 2019.

I Hovedstadsregionen er status pt:  11 af de 29 kommuner har egen lokalafdeling, 6 samkører og 12 er hvilende. Det går med andre ord den forkerte vej!

Er der fra centralt hold mon tilstrækkelig optagethed af at holde hånden under de lokale afdelinger?

Kom til optaktsmøde

Traditionen tro holder Frederiksberg et optaktsmøde, inden der er landsmøde. Bemærk at vi har flyttet mødet til Stormly på Ndr. Fasanvej, da der er bedre tilgængelighed. Læs mere nedenfor.

Bolette Østberg, formand

Klip fra kalenderen

Optaktsmøde landsmøde
Torsdag d. 25. maj kl. 17.00-19.00
Stormly, Ndr. Fasanvej 81, Frb.
Høreforeningen afholder i juni 2023 landsmøde, som er Høreforeningens øverste myndighed. Landsmødet afholdes hvert fjerde år og her tages der stilling til de overordnede politiske linjer i foreningen. Da Frederiksberg har over 200, men under 300 medlemmer, kan vi tilmelde tre delegerede til mødet.
Kom og deltag i den lokale debat forud for landsmødet. Vi sørger for lidt godt at spise.
Tilmelding til formanden senest d. 17. maj. Gratis.

Nyhedsbrev marts - april 2023

Fokuskoret – et kor for dig med tinnitus

Formålet med koret er gennem sang at flytte fokus fra tinnitus til glæde, sang og fællesskab. Gennem musikken mødes vi med ligesindede og finder et frirum. Vi benytter korsangen til at blive afstresset, mens vi lærer teknikker til at fokusere på krop og muskler til at skabe musik.

Det er en forudsætning, at andre skal kunne genkende de sange, du synger. Vi synger musik fra forskellige genrer som f.eks. »Danmark nu blunder den lyse nat« og »Dansevise«, men alt efter interesse kan vi også synge andre genrer og sange. Koret er åbne for dine forslag!

Koret henvender sig primært til mennesker med tinnitus. Vi er især opmærksomme på forhold, som kan påvirke korsangernes oplevelse i koret. Det kan f.eks. være lydstyrke eller tonefrekvensstemning. Her er vi åbne for at eksperimentere, og vi taler sammen om, hvordan det virker på os hver især. 

Korleder Nishiki Sano er uddannet kordirigent fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og har mange års erfaring med kordirektion. Han brænder for at undervise og skabe glæde gennem musik og sang.

Fokuskoret er det første af sin art i verdenen, - der findes simpelthen ikke kor for mennesker med tinnitus, så hvis man deltager i dette kor, deltager man faktisk i en ny og positiv verdensbegivenhed.

Fokuskoret er oprettet under FOF København, og det er her man tilmelder sig.

Koret mødes i første omgang i alt 3 gange på mandagene 22.5, 5.6 og 12.6 2023 kl. 19.00-21.00. Prisen for deltagelse er kr. 200. 

Korundervisningen finder sted på Humletorvet 27 1. sal, tæt ved togstation og gode P-forhold.

Nyhedsbrev marts 2023

Reportage fra Årsmødet i KU.BE februar 2023

Igen i år var der mange, der havde valgt at deltage. 36 ud af vores 232 medlemmer var tilmeldte. Vi er naturligvis glade for, at så mange medlemmerne stemmer med fødderne og gerne vil møde op.
Bestyrelsen lægger vægt på, at vi er en demokratisk forening, hvor deltagerne i årsmødet er den øverste myndighed, og hvor man kan udnytte sine rettigheder om at være stemmeberettiget og valgbar. Vi udsender derfor stadig indkaldelse og skriftlig beretning som brev for at sikre os, at alle vores medlemmer får det i hænde.
Bestyrelsen besluttede sidste år at droppe trykning og udsendelse af halvårsprogram til medlemmerne. På vores hjemmeside høreforeningen-frederiksberg.dk kan man altid finde vores aktiviteter. Til gengæld tager vi en udskrift fra hjemmesiden med til uddeling, når vi afholder arrangementer. Det er mange af vores medlemmer glade for. De foretrækker stadig at få det på papir.
I år kom årsmødet rigtig skidt fra start. Mødet var tilrettelagt med hørehensyn, dvs. med skrivetolkning og teleslynge. Men hvor var skrivetolkene? Og hvor var teleslyngen og mikrofonen? Enhver arrangørs mareridt der satte vores tålmodighed på prøve. Alt endte heldigvis i fryd og gammen efter en halv times forsinkelse!!!
En af bestyrelses hovedopgaver er at gøre Frederiksberg til en mere hørevenlig by. Mange tiltag er gennem årene blevet sat i værk. Sidste skud på stammen er en række nye teleslynger på det ombyggede Hovedbibliotek. Men Frederiksberg må da kunne blive endnu mere hørevenlig! Kom endelig med ideer til bestyrelsen.
Sidste forår blev skudt en kampagne i gang for at skaffe flere medlemmer. En lille flyer til uddeling blev trykt med tilbud om reduceret pris på kontingent det første halve år. Hos os på Frederiksberg, så vi ingen nævneværdig effekt af den kampagne. Medlemstallet steg fra 226 forrige år til 232 i 2022. Forrige år fik vi 16 nye medlemmer. I 2022 22 nye medlemmer.
Der ca. 800.000 mennesker i Danmark med høreproblemer, herunder 300.000 med høreapparater. Der er ganske tankevækkende, at der i Høreforeningen er knap 8.000 medlemmer på landsplan.
Endvidere blev der orienteret om de nye regler for genudlevering af høreapparater i region Hovedstaden, hvor der ikke længere skal en henvisning til fra ørelægen, men man selv kan henvende sig to måneder før 4-årsdagen for, at man sidst fik udleveret høreapparater.  Dog skal man møde op med øregange, der ikke trænger til oprensning. Så mange af os skal stadig en tur forbi ørelægen.
Der er nu kun én ørelæge, der kan tilbyde høreapparatbehandling på Frederiksberg, Ravn på Falkoner Alle. Men der er en lang række andre i Hovedstadsområdet, der er med i ordningen.
Der blev gjort lidt reklame lidt for solsikkesnoren. Der var labelsark til uddeling, hvis man selv ville forsøge at lave et kort at hænge i snoren. Ellers kan et rigtigt kort købes i Høreforeningens webshop.
Der blev kort orienteret om Hørevejledningen på Frederiksberg, og om muligheden for at blive viderehenvist til Frankrigsgade på Amager.

Mundtlig beretning blev aflagt af formand og godkendt. Handleplan blev præsenteret af bestyrelsesmedlem og godkendt. Revisor orienterede om økonomien, og regnskabet blev godkendt.

Nyvalg til bestyrelsen betød, at vi på Frederiksberg fortsat køre med en stor bestyrelse med formand, fire bestyrelsesmedlemmer og to suppleanter.
Snart vil handleplanen og referatet kunne læses på vores hjemmeside.

Traditionen tro afsluttede vi med frokost. Denne gang med sandwich fra cafeen i KU.BE.

Bolette Østberg, Formand

Klip fra kalenderen:

Hørecafé
Onsdag den 8. marts, kl. 14.00 – 15.30
Frb. Hospital, Ndr. Fasanvej 57, Vej 8, Opg. 13, Frb

På caféen vil der være mulighed for at møde og få en snak med andre, der selv har høreproblemer, udveksle erfaringer og for at møde medlemmer af lokalafdelingens bestyrelse, så du kan få mere indsigt i, hvad der kan gøres på høreområdet. En god mulighed for at få inspiration til dagligdagen med et høreproblem.
Alle er velkomne. Gratis

Frihedsmuseet
Torsdag den 4. maj, kl. 11.30 – 14.00
Frihedsmuseet, Esplanaden 13, København K

Oplev Frihedsmuseet, hvor der vil være mulighed for at få et indblik i den danske modstandskamp. Der vil være en guidet rundvisning, og arrangementet afsluttes med et let traktement i museets café.
Max 40 deltagere. Tilmelding til formand senest den 20. april. Medlemspris: kr 100.

Optaktsmøde landsmøde
Torsdag 25. maj kl. 17-19.
Sankt Knuds Vej 36, Frb.

Høreforeningen afholder landsmøde juni i 2023, som er Høreforeningens øverste myndighed. Der holdes landsmøde afholdes hvert fjerde år og tager stilling til de overordnede politiske linjer i foreningen. Da Frederiksberg har over 200 men under 300 medlemmer kan vi tilmelde tre delegerede til mødet.
Kom og deltage i den lokale debat forud. Vi sørger for lidt godt at spise.
Tilmelding til formand senest 17. maj. Gratis.

Besøg i Korsbæk på Bakken
Tirsdag 13. juni kl. 13 – 18.15.

Kom på en guidet rundvisning gennem Matadors hjemby. Vi får adgang til de berømte stuer hos Bankdirektør Varnæs, Lauras Køkken, Katrines Gaard, som ellers er lukkede for adgang. Vi kommer også på besøg i Skjerns Magasin, mens vi får fortalt anekdoter fra tv-serien og fra Korsbæk by.
Besøget indledes med en 2-retters frokostmenu i Jernbane Restauranten kl. 14 bestående af
Forret: Laksesalat med krydderurter
Hovedret: Kyllingebryst med asparges og krydderurtesky
Drikkevarer: 1 øl/glas vin/vand. Evt. kaffe/te for egen regning.

Giv besked, hvis der skal tages hensyn til allergier og hvis der ønskes vegetar.
Rundvisningen starter kl. 16.30 og varer ca. 45 minutter.
Af hensyn til adgangsforholdene i Korsbæk på Bakken skal vi oplyse, om deltagerne på rundvisningen er i kørestol og/eller gangbesværede. Giv os venligst besked ved tilmelding. Vær opmærksom på, at der under rundvisningen i Korsbæk forekommer niveauforskelle og mindre trapper.
Der vil være bustransport til og fra Bakken med afgang fra Sylows Plads kl. 13.00. Vi forventer at være hjemme igen ca. kl. 18.15.
Max. 25 deltagere. Tilmeldingsfrist   4. juni. Medlemspris kr 250.

Nyhedsbrev januar 2023

”Vær velkommen, Herrens år, og velkommen herhid!”

Når rådhusklokkerne har lydt og sangen er sunget, så brager det hele løs. Der er fyrværkeri overalt, og for mit vedkommende syntes jeg, at bragene var endnu højere i år end de plejer at være. Men som høreapparatsbrugere har vi trods alt én fordel – nemlig at vi kan skrue ned for lyden eller tage apparaterne ud!

Ulemperne ved at have nedsat hørelse og bruge høreapparat er dog langt større, og derfor er det vigtigt, at høreskader og tinnitus forebygges – og især blandt de unge, som er uvidende om risikoen for høreskader.

I nyhederne og i aviserne d. 1. januar er der altid en opgørelse over, hvor mange øjenskader, der er sket og blevet behandlet på landet skadestuer og hospitaler, men ingen nævner, at f.eks. også fyrværkeri kan være årsag til mange høreskader, som først bliver opdaget længe efter.

Men ikke kun til nytår, nej faktisk dagligt eller næsten dagligt er knap 6 ud af 10 af de 13-19-årige danskere  i situationer med kraftig lyd eller støj – mens næsten hver tredje i aldersgruppen for nylig har været udsat for kraftig lyd eller støj i mindst 3 timer på en enkelt dag. Alligevel tænker halvdelen af teenagerne aldrig over, at de ved at udsætte deres ører for kraftig lyd eller støj kan ende med en høreskade senere i livet. Det viser en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Bilendi&respondi har lavet for Høreforeningen.

Høreforeningens undersøgelse viser også, at mere end hver tiende mellem 13-19 år hører en hyletone, susen eller brusen i hovedet flere gange om ugen - et tydeligt tegn på, at høresystemet er overbelastet. Undersøgelsen bekræfter dermed tal fra Den Nationale Sundhedsprofil tidligere på året, der viste en stigning i antallet af unge kvinder og mænd med tinnitus på henholdsvis 82 og 59 pct. Aldersgruppen i sundhedsprofilen er 16-24 år, mens den i Høreforeningens undersøgelse er lavere fra 13-19 år, hvilket kun gør de nye tal endnu mere alarmerende.

Men høreskader og tinnitus kan forebygges, og Høreforeningen har derfor netop lanceret en landsdækkende kampagne ”Lyd på livet”.

”Det er nu, vi skal sætte ind, hvis vi skal have vendt den alarmerende udvikling. De unge skal ændre deres adfærd, og vi skal som samfund tage ansvaret på os og hjælpe de unge på vej” siger vores landsformand Majbritt Garbul Tobberup og fortsætter:  ”Ellers risikerer vi at stå med en hel generation, der på grund af høretab ofte vil blive hægtet af i sociale sammenhænge og har større risiko for at brænde ud både på jobbet og i familielivet. På trods af den hjælp man kan få fra høreapparater og anden teknik, er det utroligt udmattende at leve med dårlig hørelse. Heldigvis kan man selv gøre meget for at undgå høreskader. Det budskab vil vi blandt andet gerne have ud til de unge gennem den kampagne, vi har igangsat, for deres ører skal holde hele livet”, udtaler Majbritt Garbul Tobberup.

Men når først høreskaden er sket – eller når hørenedsættelsen er kommet helt naturligt som en del af det at blive ældre – så står Høreforeningen også klar med råd og vejledning og med arrangementer med hørehensyn.

I Høreforeningen Frederiksberg Lokalafdeling har vi mange interessante foredrag og udflugter på programmet i 2023. Arrangementskalenderen opdateres løbende på vores hjemmeside www.høreforeningen-frederiksberg.dk:

Klip fra kalenderen:

Nytårskur, lør. 7. jan. kl. 13-15, Metronomen, Godthåbsvej 33,  Frb.

Deltag i en hyggelig nytårskur, hvor vi byder på bobler, kransekage og lidt snacks og ønsker hinanden godt nytår. Vi får besøg af sanger, musiker og foredragsholder Lotte Rømer til en lille fortællekoncert.

Lotte har ordet i sin magt, og med varme og livsenergi vil hun til Nytårskuren traktere med en håndfuld sange, krydret med historier om sit virke i musikken, om turnélivet, og om i en tidlig alder at måtte erkende et arveligt, tiltagende høretab.

Lotte er formand for Høreforeningen København, og har siden 2006 holdt sangkurser for mennesker med høreproblemer på højskolen Castberggård.

Max. 35 deltagere. Tilmelding senest 28. december. Medlemspris: kr. 75. 

Bridgeturnering – forår 2023, Roskildevej 55, Frb.

Tre måneders turneringsbridge for let øvede spillere hver mandag kl. 14-17 med start den 9. januar 2023. Gratis.

Tilmelding primo januar til Herdis Lehmann,  tlf. 36 46 87 33, mail: Herdis.lehmann@outlook.dk.

Strikkecafe -fredage 20. jan., 17. mar. og 28. apr. kl. 13–15.

En ren hyggeklub, hvor vi mødes, snakker, strikker og drikker te og kaffe. Deltagerne kan være alt fra nybegyndere til "strikkenørder".  Vi har strikkepinde og garn, så alle kan være med.

Alle er velkomne. Vi mødes og strikker forskellige steder på Frederiksberg, hvilket aftales fra gang til gang.

Tilmelding senest 13. januar. Gratis 

Samtaler om Tinnitus og Tinnitus-håndtering, man. 20. feb. kl. 17-19, Metronomen, Godthåbsvej 33, Frb.

Det vil foregå over 2 x 45 minutter. I de første 45 minutter vil Martin Jensen (forsker) og Anne-Mette Mohr (psykolog) i samtaleform komme rundt om tinnitus, og i de næste 45 minutter vil de inddrage tilhørerne og besvare deres spørgsmål og lade os inspirere til at komme endnu mere rundt om tinnitus - og det på en måde, som møder tilhørerne i netop deres behov og ikke mindst giver håb.  

Årsmøde, lør. 25. feb. 2023 kl. 11-14, Performancesalen, KU:BE, Dirch Passers Allé 4, Frb.

Bestyrelsen aflægger beretning, og der er nyvalg til bestyrelsen. Dagsorden ifølge vedtægterne. Separat indkaldelse sendes til medlemmerne.

Mødet afsluttes med frokost. Gratis for medlemmer. Tilmelding til spisning til formanden senest d. 17. februar.  

International høredag 2023, fre. 3. mar. kl. 14-16.30, Stormly, Ndr. Fasanvej 81, Frb.

I anledning af den Internationale Høredag inviterer Høreforeningen på foredrag over en kop kaffe med kage.

Søren Hougaard vil fortælle om høretab under overskriften ”Høretab – toppen af isbjerget”, for ligesom med resten af isbjerget er de fleste problemer relateret til høretabet usynlige. Søren Hougaard er i dag pensionist, men stadig en kendt skikkelse på høreområdet.

Eftermiddagen slutter med, at Lene Poulsen og Elinor Vestergaard fortæller om Castberggård, der er en højskole med særlige hørehensyn, hvor de arbejder.

Alle er velkomne. Gratis.

Hørecafé, ons. 8. mar., kl. 14.00 – 15.30, Frb. Hospital, Ndr. Fasanvej 57, Vej 8, Opg. 13, Frb

På caféen vil der være mulighed for at møde og få en snak med andre, der selv har høreproblemer, udveksle erfaringer og for at møde medlemmer af lokalafdelingens bestyrelse, så du kan få mere indsigt i, hvad der kan gøres på høreområdet. En god mulighed for at få inspiration til dagligdagen med et høreproblem.

Alle er velkomne. Gratis

Frihedsmuseet, tor. 4. maj, kl. 11.30 – 14.00, Esplanaden 13, Kbh. K

Oplev Frihedsmuseet, hvor der vil være mulighed for at få et indblik i den danske modstandskamp. Der vil være en guidet rundvisning, og arrangementet afsluttes med et let traktement i museets café.

Max 40 deltagere. Tilmelding til formand senest den 20. april. Medlemspris: kr 100.

 

Værd at vide:

Tilmelding kan ske på frederiksberg@hoereforeningen.dk, via hjemmesiden www.høreforeningen-frederiksberg.dk, eller telefonisk til Bolette Østberg på tlf. 23436843.

Deltagelse er gratis med mindre, andet er nævnt.

Ved begrænset antal pladser er der tilmelding med frist. Vi bruger ikke først til mølle. Hvis du ikke hører andet, er du kommet med.

Til de øvrige arrangementer møder man bare op.

Vi tilstræber, at der vil være teleslynge i de lokaler, hvor vores arrangementer foregår.

Til rundvisninger medbringer vi vores eget guideteleslyngeanlæg.

Giv os besked, hvis du har brug for skrivetolk. Ligeledes hvis du har brug for hjælp til transporten ud og hjem.

 

Vi ønsker alle et godt nytår og ser frem til at se jer til vores arrangementer. 

På bestyrelsens vegne, Hanne Rasmussen, suppleant

November 2022

Hørecafé, hørevejledning og hjælpemidler

Vi har i mange år afholdt Hørecafé 2-3 gange om året og ofte med deltagelse af en hørevejleder fra Hørevejledningen i Hjælpemiddelcenteret på Frederiksberg Hospital.
Nogle gange er der få deltagere, andre gange mange, men det er vores indtryk, at de fleste er glade for disse arrangementer, hvor man kan mødes med ligestillede og få svar på spørgsmål og udveksle erfaringer med andre mennesker med høreproblemer. Nogle problemer er fælles for alle, andre af mere individuel karakter, som måske kræver større professionel viden på høreområdet. Derfor har det været et godt supplement at have en hørevejleder fra Hjælpemiddelcenteret med på vores Hørecafé.
Men nu har Hørevejledningen meddelt os, at de ikke længere kan afse ressourcer til at komme til vores arrangementer. Det er vi kede af.
Men det skal ikke afholde os fra at fortsætte med Hørecafé konceptet. Vi vil satse på, at vi stadig kan være i Hørevejledningens lokaler, således at deltagerne kommer til at kende stedet, og således at man har mulighed for at booke en tid til individuel rådgivning, når man nu er der.
Alle over 18 år kan få vejledning i brugen af høreapparater eller andre høretekniske hjælpemidler (teleslynge, forstærket ringesignal og lignende).
Børn og unge op til 18 år med høreproblemer kan kontakte Pædagogisk Psykologisk Rådgivning.
I Frederiksberg Kommune kan du også søge om støtte eller tilskud til hjælpemidler, forbrugsgoder og boligændringer, hvis du har en varigt nedsat funktionsevne. Du kan komme i betragtning, hvis Frederiksberg Kommune vurderer, at ansøgte:

  • i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af din nedsatte funktionsevne

  • i væsentlig grad kan lette din daglige tilværelse i hjemmet

  • eller er nødvendigt for, at du kan udøve et erhverv

Har du brug for et hjælpemiddel, der skal fungere som arbejdsredskab på din arbejdsplads, skal du i stedet søge om det gennem dit lokale jobcenter. Bemærk dog, at hvis det samme hjælpemiddel skal bruges både på dit arbejde og privat, skal der ansøges via Hørevejledningen.
Man kan søge om hjælpemidler ved at benytte Frederiksberg Kommunes online ansøgningsformular, som findes på:
frederiksberg.dk/borger/omsorg-og-stotte/hjaelp-og-tilbud-i-hverdagen/hjaelpemidler-forbrugsgoder-og-boligaendringer.
Man skal dog have en vis erfaring med at arbejde med en computer for at benytte sig af denne mulighed, og man skal kunne vedhæfte en kopi af sin hørekurve og gerne beskrivelser af det udstyr, man søger om.
Hvis man ikke har mulighed for at benytte selvbetjeningsløsningen, så er der hjælp at hente hos Hørevejledningen på Frederiksberg Hospital. Kontaktoplysningerne er som følger:

Hjælpemiddelcenteret, Nordre Fasanvej 57, Vej 8, indgang 13.
Tlf.nr.: 38 21 50 20, tryk 2 eller sms 28 98 50 20
Telefonisk træffetid: Mandag-torsdag kl. 09.00-15.00, fredag kl. 09.00-13.00
Personlig henvendelse: Mandag-fredag kl. 10.00-14.00
Mail: 
visitationsenheden@frederiksberg.dk                                  

Under alle omstændigheder er det en god ide at forberede dig – enten på udfyldelse af ansøgningsformularen eller til et møde med Hørevejledningen - ved

  • at definere dit behov for hjælpemidler, dvs. i hvilke høresituationer du har brug for hjælp

  • finde din hørekurve frem, hvis du har en sådan, eller rekvirere den på den høreklinik, hvor du har fået udleveret dine høreapparater

  • notere hvilke høreapparater og andet udstyr du har (fabrikat, model, hvor og hvornår de er udleveret)

  • eventuelt på forhånd at undersøge hvilke tekniske løsninger, der kan være relevante, så du kan høre bedre. Tal eventuelt med andre, der også har fået bevilget udstyr og hør om deres erfaringer. Vær dog opmærksom på, at vi alle har forskellige høretab og behov, og at de ikke umiddelbart kan sammenlignes. Det udstyr, du har brug for, kan derfor være forskelligt fra ”naboens”.

Du kan søge om støtte til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Hvis du selv har anskaffet hjælpemidlet, før kommunen har bevilget det, kan du ikke forvente at få udgiften dækket.
Hvis det billigste hjælpemiddel ikke er det, du ønsker at bruge, kan du benytte dig af fritvalgs-ordningen. Her kan du vælge selv at betale differencen mellem det billigste udstyr og det udstyr, du ønsker. Du skal dog være opmærksom på, at det stadig er Frederiksberg Kommune, der ”ejer” udstyret, selv om du selv har betalt en del af udgiften.
Alternativet er selvfølgelig, at du selv betaler for udstyret og slet ikke søger om støtte via Frederiksberg Kommune. Så er udstyret dit eget, men du skal så også selv betale for evt. reparation. 

Til slut vil jeg fortælle om to positive oplevelser, som jeg personligt har haft på høreområdet.
På et hotel i Portland, Maine i USA fik jeg tilfældigt et værelse, som var indrettet med en special ringeklokke: ”Audio-visual door alert for the hearing impaired”. Når der blev ringet på klokken var der i stedet for et ringesignal et blinkende lys, som man kunne se i stedet for at høre.
Jeg var til en balletforestilling på Det Kongelige Teater, hvor der som indledning før hvert balletstykke blev vist en video, hvor danserne fortalte om forestillingen. Der blev talt både dansk og engelsk, men uden undertekster. Jeg skrev derefter til teatret og foreslog, at de fremover satte tekster på videoen, både af hensyn til mennesker med høreproblemer og af hensyn til de tilskuere, der evt. ikke forstår henholdsvis dansk eller engelsk. Jeg modtog et meget positivt svar fra teaterchefsekretæren: ”Tak for din mail og det gode forslag om at sætte undertekster på videopræsentationerne. Balletafdelingen vil fremadrettet se på muligheden for at tekste videopræsentationer. Endnu en gang tak fordi du tog dig tid til at skrive til os.”

Hanne Rasmussen, suppleant bestyrelsen

Klip fra kalenderen:

Nytårskur
Lørdag 7. jan. kl. 13-15
Metronomen, Godthåbsvej 33, Frb

Deltag i en hyggelig nytårskur, hvor vi byder på bobler, kransekage og lidt snacks og ønsker hinanden godt nytår. Vi får besøg af sanger, musiker og foredragsholder Lotte Rømer til en lille fortællekoncert.
Lotte har ordet i sin magt, og med varme og  livsenergi vil hun til Nytårskuren traktere med en håndfuld sange, krydret med historier om sit virke i musikken, om turnélivet, og om i en tidlig alder at måtte erkende et arveligt, tiltagende høretab.
Lotte er formand for Høreforeningen København, og har siden 2006 holdt sangkurser for mennesker med høreproblemer på højskolen Castberggård.
Max. 35 deltagere. Tilmelding senest 28. december. Medlemspris: kr. 75.

Bridgeturnering – forår
Roskildevej 55, Frb.

Tre måneders turneringsbridge for let øvede spillere hver mandag kl. 14-17 med start den 9. januar 2023. Gratis.
Tilmelding primo januar til Herdis Lehmann,
tlf. 36 46 87 33, mail: Herdis.lehmann@outlook.dk.

Strikkecafe
Fredage 20. jan., 17. mar. og 28. apr. kl. 13–15.

En ren hyggeklub, hvor vi mødes, snakker, strikker og drikker te og kaffe. Deltagerne kan være alt fra nybegyndere til "strikkenørder". Vi har strikkepinde og garn, så alle kan være med.
Alle er velkomne. Vi mødes og strikker forskellige steder på Frederiksberg, hvilket aftales fra gang til gang.
Tilmelding senest 13. januar. Gratis

Samtaler om Tinnitus og Tinnitus-håndtering
Mandag 20. feb. kl. 17-19.
Metronomen, Godthåbsvej 33, Frb.

Det vil foregå over 2 x 45 minutter. I de første 45 minutter vil Martin Jensen (forsker) og Anne-Mette Mohr (psykolog) i samtaleform komme rundt om tinnitus, og i de næste 45 minutter vil de inddrage tilhørerne og besvare deres spørgsmål og lade os inspirere til at komme endnu mere rundt om tinnitus - og det på en måde, som møder tilhørerne i netop deres behov og ikke mindst giver håb. 

Årsmøde
Lørdag 25. feb. 2023 kl. 11-14.
Performancesalen, KU:BE,
Dirch Passers Allé 4, Frb.

Bestyrelsen aflægger beretning, og der er nyvalg til bestyrelsen. Dagsorden ifølge vedtægterne. Separat indkaldelse sendes til medlemmerne.
Mødet afsluttes med frokost. Gratis for medlemmer. Tilmelding til spisning til formanden senest d. 17. februar. 

International høredag 2023
Fredag 3. mar. kl. 14-16.30.
Sted: ???, Frb.
 
I anledning af den Internationale Høredag inviterer Høreforeningen på foredrag over en kop kaffe med kage.
Søren Hougaard vil fortælle om høretab under overskriften ”Høretab – toppen af isbjerget”, for ligesom med resten af isbjerget er de fleste problemer relateret til høretabet usynlige. Søren Hougaard er i dag pensionist, men stadig en kendt skikkelse på høreområdet.
Eftermiddagen slutter med, at Lene Poulsen og Elinor Vestergaard fortæller om Castberggård, der er en højskole med særlige hørehensyn, hvor de arbejder.
Alle er velkomne. Gratis.

Optaktsmøde landsmøde
Torsdag 25. maj kl. 17-19.
Sankt Knuds Vej 36, Frb.

Høreforeningen afholder landsmøde juni i 2023, som er Høreforeningens øverste myndighed. Der holdes landsmøde afholdes hvert fjerde år og tager stilling til de overordnede politiske linjer i foreningen. Da Frederiksberg har over 200 men under 300 medlemmer kan vi tilmelde tre delegerede til mødet.
Kom og deltage i den lokale debat forud. Vi sørger for lidt godt at spise.
Tilmelding til formand senest 17. maj. Gratis. 

 

Nyhedsbrev september 2022

Vi skal snart til stemmeurnerne!

Forhåbentlig bliver der fyldt godt op på stolerækkerne, når KU.BE danner rammerne om et vælgermøde mandag den 26. september kl. 16-19 for mennesker med alle typer af handicap og deres pårørende.

Mødet er arrangeret af Frederiksberg Handicapråd og DH Frederiksberg, der gerne ser, at vilkår for mennesker med funktionsnedsættelse bliver et tema i den kommende valgkamp. Mødets hensigt er også at give folketingsmedlemmer in spe input og indsigt på handicapområdet, så de møder ind på Christiansborg med en stærkere forståelse og sympati for handicapsagen.

Et bredt politisk spektrum af kandidater vil deltage, for alle partierne er indbudt til at være repræsenteret.

Program:

Kl 16-17: Få en snak med kandidaterne ved caféborde rundt omkring i huset. 

Kl 17-19: Oplæg fra kandidaterne og spørgsmål fra salen i Performencesalen.

Ordstyrer: Direktør i Danske Handicaporganisationer Katrine Mandrup Tang.

På høreområdet er det relevant at spørge ind til:

·        Vil I arbejde for, at der indføres behandlingsgaranti på 4 uger på høreapparatbehandling? Høreområdet er et af de ganske få sundhedsområder, der ikke er omfattet af behandlingsgaranti og har gennem årene været belastet af lange ventetider mange steder i landet.
·        Som led i Finanslov for 2019 besluttede Folketingets partier med daværende Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i spidsen at øremærke 100 mio. kr. over 4 år med henblik på at nedbringe ventelisterne på høreapparatbehandling. Det har haft positiv effekt mange steder i landet, men midlerne udløber i år. Vil I arbejde for at sikre nye øremærkede midler på finansloven for 2023 med henblik på at holde ventelisterne i ro?
·        Programmet  ’Høreområdet i fremtiden’, som Sundhedsministeriet har igangsat for nogle år siden, har blandt andet et indsatsområde om afprøvning af digital visitation. Afprøvningen som er foregået i Region Nordjylland viser, at digital visitation sparer ressourcer, og gør det enklere for borgeren at få høreapparat. Samtidig går det ikke ud over kvaliteten. Vil I arbejde for, at næste skridt i digitaliseringen af høreområdet er afprøvning af digital visitation i stor skala? 
·        Hvis det antages, at udgiften per patient i 2030 vil være den samme som i dag, og der er en årlig tilgang af høreapparatsbrugere svarende til væksten i perioden 2014-2020, så vil høreområdet alt andet lige samlet set mangle 337 mio. kr. i 2030. Vil I arbejde for flere midler til området for at imødegå flere høreapparatsbrugere i fremtiden? 

Handicaprådet og DH arbejder for et tilgængeligt samfund for alle. Også til vælgermøder. Derfor vil der være god tilgængelighed, så mennesker med handicap også kan være med i den politiske debat. Der er niveaufri adgang, teleslynge, skrivetolk, tegnsprogstolk og handicapparkeringspladser.

Arrangørerne håber på et godt fremmøde. Der er ingen tvivl om, at beretninger fra handicappede mennesker og deres pårørende gør indtryk og vil påvirke politikernes kommende beslutninger og skabe grobund for, at handicapområdet er en del af deres bevidsthed, når de sætter sig til rette i folketingssalen.

Så vel mødt til vælgermøde!

Sted: KU.BE, Dirch Passers Alle 4, Frederiksberg
Tid: Mandag 26. september 2022 kl. 16-19

Klip fra kalenderen:

Hvordan lærer jeg at leve med tinnitus?
Onsdag 28. sept. kl. 17-19
Performancesalen, KU.BE, Dirch Passers Allé 4, Frb

Hvert år rammes mange af tinnitus – nogle grundet for høj støj, andre grundet høretab eller øresygdomme. Mange bliver vældigt bekymrede for, om de kan leve med tinnitus og har brug for at vide, hvordan man kan bære sig ad hermed. Nogle opsøger internettet for viden og information. Desværre er der mange skræmmende og fejlbehæftede informationer ude i cyberspace, som typisk medfører, at tinnitus opleves endnu værre. Andre opsøger stilhed men oplever, at tinnitus nu fylder endnu mere. Endnu andre føler sig angste, deprimerede, stressede og hjælpeløse. Under Corona er flere kommet til, som føler sig plagede af tinnitus – ofte fordi selve situationen med Corona virker skræmmende og uforudsigelig. Dette påvirker oplevelsen af tinnitus negativt eller fremkalder endog tinnitus. Heldigvis er der meget, man selv kan gøre for at komme overens med tinnitus, så den ikke længere skræmmer og foruroliger. Og der er mange gode, professionelle tilbud, hvor man kan søge hjælp.

Dette og meget mere vil psykolog Anne-Mette Mohr og fysioterapeuterne Ida Castberg og Hanne Alfsen fortælle om.  Anne-Mette Mohr indleder med et oplæg om tinnitus, de psyko-sociale følgevirkninger, og hvordan man kommer videre.  Så overtager Ida Castberg og Hanne Alfsen og introducerer, hvordan man rent fysisk kan nedsætte tinnitusgenerne. Der er lejlighed til at stille spørgsmål og til at lære små teknikker, der kan aflaste og berolige. Alle er velkomne. Gratis.

Kort om oplægsholderne:
Anne-Mette har gennem 27 år beskæftiget sig med tinnitus bl. a. som leder af House of Hearing i årene 1993-2021. Hun er privatpraktiserende psykolog med egen klinik, hvor hun hjælper mennesker med høretab, tinnitus, lydoverfølsomhed og indre-øre-betinget svimmelhed til at få styr på de psykologiske følgevirkninger. Hun samarbejder med Rigshospitalets Center for Hørelse og Balance. Ida og Hanne har egen fysioterapeutiske praksis, IBC fysioterapi, hvor de især arbejder med mennesker ramt af høretab, tinnitus, lydoverfølsomhed og indre-øre-betinget svimmelhed. Derudover arbejder Ida på Rigshospitalets Center for Hørelse og Balance. Ida er ny leder af House of Hearing.

Hørecafé
Onsdag 12. okt. kl. 14-15.30
Frb. Hospital, Ndr. Fasanvej 57, Vej 8, Opg. 13, Frb

På caféen vil der være mulighed for at få en snak med mennesker, der selv har høreproblemer, møde kommunens hørevejleder og til at møde medlemmer af lokalafdelingens bestyrelse, så du kan få mere indsigt i dine rettigheder og muligheder på høreområdet. Alle er velkomne. Gratis

Besøg hos Oticon
Onsdag 26. okt. kl. 11.00-17.30
Kongebakken 9, Smørum

Inden besøget gør vi stop og får frokost. Derefter går turen videre til Smørum, hvor vi besøger Oticon. Her får vi en præsentation med titlen ”Bliv klogere på din hørelse”, hvor medarbejdere fra Oticon fortælle os om hørelse, høretab og høreapparater. Arrangementet rundes af med en rundvisning i huset.
Der er fælles bustransport fra Sylows Plads.
Max 35 deltagere.  Pris pr. deltager kr. 100. Tilmelding senest 15. okt.

Vi spiser sammen
Torsdag 24. nov. kl. 13.00-15.00
Kedelhallen, Nyelandsvej 75A, Frederiksberg

Høreforeningen på Frederiksberg inviterer til hyggeligt samvær og fællesskab over en frokost, hvor der vil være lejlighed til hygge med andre i godt selskab – både medlemmer og ikke medlemmer.
Alle er velkomne. Max 25 deltagere. Tilmelding senest 14. nov.. Gratis bortset fra drikkevarer.

Nytårskur
Lørdag 7. jan. kl. 13-15
Metronomen, Godthåbsvej 33, Frederiksberg

Deltag i en hyggelig nytårskur, hvor vi ønsker hinanden godt nytår, og hvor Lotte Rømer, formand i Høreforeningen København, holder en lille fortælle-koncert.
Max. 35 deltagere. Tilmelding senest d. 28. december. Medlemspris: kr 75.

August 2022

Sommerstille…..

Jeg vil indlede dette nyhedsbrev med at citere fra Byen & Præsten i Frederiksberg Liv d. 20. juli 2022:
”Frederiksberg er stille. Sommerens stilhed har sænket sig. Hverdagens larm er forstummet, for mange holder fri og har forladt byen. Feriens ro præger bybilledet”.
Det er dejligt med stilhed og ro – især for os med høreproblemer. Men der kan vel også blive for stille, for om sommeren er der lukket ned for alle de aktiviteter, vi plejer at gå til: Gymnastikholdet, bridgeklubben, sangkoret, bestyrelsesmøder i diverse foreninger, danseholdet etc. og selvfølgelig arrangementerne i Høreforeningen Frederiksberg Lokalafdeling.
Ja, man kan ligefrem savne hverdagen ligesom Dan Turell:

”Jeg holder af hverdagen,
Jeg er vild med den,
Hold da helt ferie hvor jeg holder af hverdagen –
Jeg holder stinkende meget af hverdagen!”

Og hverdagen vender snart tilbage, men forhåbentlig har vi stadig mange gode sommerdage foran os endnu. Til september starter vi på vores aktiviteter i Høreforeningen Frederiksberg Lokalafdeling, men du kan allerede tilmelde dig nu.
Tilmelding kan ske på frederiksberg@hoereforeningen.dk, via hjemmesiden www.høreforeningen-frederiksberg.dk, eller telefonisk til Bolette Østberg på tlf. 23436843.

Fortsat god sommer og på snarligt gensyn.

På bestyrelsens vegne
Hanne Rasmussen, suppleant

Her følger en oversigt over efterårets arrangementer. Vi håber, at du har lyst til at deltage i et eller flere af dem.
Fasangården
Fredag 9. sept. kl.   11 – 15
Søndre Fasanvej 73, Frederiksberg

Ved dette arrangement hører vi om, hvordan Fasangården er gået fra at være kongelig embedsbolig til nyt traktørsted i Frederiksberg Have.
Fasangården blev opført i 1682 som kongens fasaneri. Hovedbygningen kom til i 1828. I 2018 påbegyndtes en omfattende restaurering, så Fasangården i dag fremstår som den fornemme embedsbolig, som den engang var. Nu er bygningen forpagtet ud til restaurant.
Vi får guidet omvisning både inde og ude samt lidt at spise.
Deltagerpris for medlemmer: kr. 100.  Mødested: Frederiksberg Runddel.
Max. 25 deltagere. Tilmelding senest 2. september.

Strikkecafe
Fredag 16. sept., 21. okt. og 18. nov., kl. 13 – 15

En ren hyggeklub, hvor vi mødes, snakker, strikker og drikker te og kaffe.
Deltagerne kan være alt fra nybegyndere til "strikkenørder". Alle er velkomne.
Vi mødes og strikker forskellige steder, der aftales fra gang til gang.
Første gang hos Marianne Beck, Kong Georgs Vej 100 6 tv, Frederiksberg.
Tilmelding senest 2. september. Gratis.

Bridgeturnering
Roskildevej 55, Frederiksberg
Tre måneders turneringsbridge for let øvede spillere hver mandag kl. 14-17 med start 12. sept.
Tilmelding senest 2. sept. til Herdis Lehmann, tlf. 36 46 87 33, mail: Herdis.lehmann@outlook.dk. Gratis.

Hvordan lærer jeg at leve med tinnitus?
Onsdag 28. sept. kl. 17-19
Performancesalen, KU.BE, Dirch Passers Allé 4, Frb

Hvert år rammes mange af tinnitus – nogle grundet for høj støj, andre grundet høretab eller øresygdomme. Mange bliver vældigt bekymrede for, om de kan leve med tinnitus og har brug for at vide, hvordan man kan bære sig ad hermed. Nogle opsøger internettet for viden og information. Desværre er der mange skræmmende og fejlbehæftede informationer ude i cyberspace, som typisk medfører, at tinnitus opleves endnu værre. Andre opsøger stilhed men oplever, at tinnitus nu fylder endnu mere. Endnu andre føler sig angste, deprimerede, stressede og hjælpeløse. Under Corona er flere kommet til, som føler sig plagede af tinnitus – ofte fordi selve situationen med Corona virker skræmmende og uforudsigelig. Dette påvirker oplevelsen af tinnitus negativt eller fremkalder endog tinnitus. Heldigvis er der meget, man selv kan gøre for at komme overens med tinnitus, så den ikke længere skræmmer og foruroliger. Og der er mange gode, professionelle tilbud, hvor man kan søge hjælp.
Dette og meget mere vil psykolog Anne-Mette Mohr og fysioterapeuterne Ida Castberg og Hanne Alfsen fortælle om.  Anne-Mette Mohr indleder med et oplæg om tinnitus, de psyko-sociale følgevirkninger, og hvordan man kommer videre.  Så overtager Ida Castberg og Hanne Alfsen og introducerer, hvordan man rent fysisk kan nedsætte tinnitusgenerne. Der er lejlighed til at stille spørgsmål og til at lære små teknikker, der kan aflaste og berolige. Alle er velkomne. Gratis.

Kort om oplægsholderne:
Anne-Mette har gennem 27 år beskæftiget sig med tinnitus bl. a. som leder af House of Hearing i årene 1993-2021. Hun er privatpraktiserende psykolog med egen klinik, hvor hun hjælper mennesker med høretab, tinnitus, lydoverfølsomhed og indre-øre-betinget svimmelhed til at få styr på de psykologiske følgevirkninger. Hun samarbejder med Rigshospitalets Center for Hørelse og Balance. Ida og Hanne har egen fysioterapeutiske praksis, IBC fysioterapi, hvor de især arbejder med mennesker ramt af høretab, tinnitus, lydoverfølsomhed og indre-øre-betinget svimmelhed. Derudover arbejder Ida på Rigshospitalets Center for Hørelse og Balance. Ida er ny leder af House of Hearing.

Hørecafé
Onsdag 12. okt. kl. 14-15.30
Frb. Hospital, Ndr. Fasanvej 57, Vej 8, Opg. 13, Frb
På caféen vil der være mulighed for at få en snak med mennesker, der selv har høreproblemer, møde kommunens hørevejleder og til at møde medlemmer af lokalafdelingens bestyrelse, så du kan få mere indsigt i dine rettigheder og muligheder på høreområdet. Alle er velkomne. Gratis

Besøg hos Oticon
Onsdag 26. okt. kl. 11.00-17.30
Kongebakken 9, Smørum

Inden besøget gør vi stop og får frokost. Derefter går turen videre til Smørum, hvor vi besøger Oticon. Her får vi en præsentation med titlen ”Bliv klogere på din hørelse”, hvor medarbejdere fra Oticon fortælle os om hørelse, høretab og høreapparater. Arrangementet rundes af med en rundvisning i huset.
Der er fælles bustransport fra Sylows Plads.
Max 35 deltagere.  Pris pr. deltager kr. 100. Tilmelding senest 15. okt.

Vi spiser sammen
Torsdag 24. nov. kl. 13.00-15.00
Kedelhallen, Nyelandsvej 75A, Frederiksberg

Høreforeningen på Frederiksberg inviterer til hyggeligt samvær og fællesskab over en frokost, hvor der vil være lejlighed til hygge med andre i godt selskab – både medlemmer og ikke medlemmer.
Alle er velkomne. Max 25 deltagere. Tilmelding senest 14. nov.. Gratis bortset fra drikkevarer.

Nyhedsbrev juni 2022

 Svimmelhed

Frederiksberg lokalafdeling afholdt et velbesøgt arrangement om svimmelhed i slutningen af maj måned.

Oplægsholderne var psykolog Anne-Mette Mohr og fysioterapeuterne Ida Castberg og Hanne Alfsen, der sammen har klinikken IBC Fysioterapi med speciale i indre-øre-betinget svimmelhed, tinnitus og hørelse.

Vi lærte appen Earbalance at kende og hørte, at der nederst på House of Hearings hjemmeside ligger afspændingsøvelser. Begge steder er bestemt værd at kende til og gøre brug af.

Earbalance er en gratis app, som er lavet i samarbejde med psykomotorisk terapuet Randi Sesse Kjær, fysioterapeut Ida Castberg og Høreforeningen.

Den er lavet til dig som søger vejledning og information om øvelsestræning mod gener ved høretab, tinnitus, lydfølsomhed og/eller indre-øre-betinget svimmelhed. Den indeholder øvelser som er opdelt i kategorierne: 

·       Indre-øre-betinget svimmelhed

·       Klassisk spændingsmønster ved øreproblemer

·       Kropslig stress ved øreproblemer. 

Ud fra hvilke kategorier, der er relevante for dig, kan du altså vælge øvelserne og blive guidet grundigt og simpelt igennem, hvordan du laver dem rigtigt.

Derudover indeholder appen menuen: 

·       Do's & Don'ts

·       Viden om

·       Find hjælp

·       Mere

som sikrer, at du har den optimale baggrundsviden, og ved hvor og hvordan du skal finde yderligere hjælp.

Ida Castberg kunne fortælle, at ønsket med at lave appen er, at det bliver lettere at gå til øvelser og føle sig sikker og tryg ved at bruge dem.


HouseofHearing.dk har nederste på deres hjemmeside tre afspændingstilbud, som du kan gøre brug af:

·       Afspændig

·       Autogen afspænding

·       Autogen afspænding – soveversion.

Til efteråret kommer oplægsholderne psykolog Anne-Mette Mohr og fysioterapeuterne Ida Castberg og Hanne Alfsen igen. Denne gang bliver der sat fokus på tinnitus med titlen:

Hvordan lærer jeg at leve med tinnitus?

Onsdag den 28. september kl. 17-19.

Performancesalen, KU.BE, Dirch Passers Allé 4, Frb

Bolette Østberg, formand, Høreforeningen Frederiksberg

Nyhedsbrev maj 2022

HVA’? og HVA´ SÅ?

Når man har sagt hva’? tilstrækkeligt mange gange for at høre, hvad der bliver sagt, så begynder man at erkende, at man måske har et høretab. Og hva’ gør man så?

Hvor kan finde information og rådgivning, og hvordan finder man vej i hørejunglen?
Ja, det det mest oplagte svar er jo Høreforeningen. Foreningens hjemmeside
hoereforeningen.dk
giver svar på mange spørgsmål, og med et medlemskab får du mulighed for at deltage i de mange lokalafdelingers faglige og sociale aktiviteter, hvor du møder andre mennesker med høretab, som kan dele deres viden og erfaring med dig. Og lige nu har Høreforeningen et særligt tilbud til dig: Få et ½ års medlemskab for kun 100 kr.
Men der er også andre muligheder for at få information om hørelse og høretab.
På internettet findes der utroligt mange informationer, værktøjer og viden. Problemet er bare, at det ofte er svært at finde frem til lige det, man leder efter!
Fra 2007-2009 udviklede projektkoordinator Sten Ørting og afdelingsleder Lotte Rømer hjemmesiden
vejenrundt.dk 
med ønsket om at skabe en internetside, som kunne guide brugeren rundt i høreområdet på en nem og overskuelig måde. Vel at mærke uden svinkeærinder, reklamer eller omveje i alt muligt andet.

Ønsket var at komme ’hele vejen rundt’, uanset om man er høreapparatbruger, tinnitusramt, har børn med høretab, er pårørende etc. - eller er studerende og skal skrive en opgave om hørelse, om høreomsorg eller blot er interesseret i høreområdet.
Hjemmesiden har ligget stille de senere år, men er nu overtaget af Høreforeningen København Lokalafdeling, hvor Lotte Rømer i dag er formand, og med støtte fra William Demant Fonden er vejenrundt.dk redigeret og ført up to date.

Hjemmesiden er delt op i fire hovedfelter, herunder temaer med forskellige emner, der relaterer til et spørgsmål. I den tilhørende tekst er der links til autoriserede hjemmesider med faktuel, objektiv og veldokumenteret viden.

Vejenrundt.dk kan frit bruges af alle og er ikke mindst en god adresse at give videre til nye høreapparatbrugere, tinnitus- eller Meniéreramte og andre, der har brug for at vide mere om høreområdet. Endelig har vejenrundt.dk ganske meget indhold om de psykologiske aspekter af høreproblemer.
Hjemmesiden fungerer bedst på computer eller SmartPad, men kan også bruges på SmartPhone. Her er man dog nødt til at zoome og scrolle for at få det hele med.

Lotte Rømer har bl.a. også udgivet to bøger med titlerne HVA’? og HVA’ SÅ?, hvorfra vi har lånt overskriften til dette nyhedsbrev.
HVA’? er skrevet i et ønske om at skabe større forståelse og respekt for mennesker med høreproblemer, og i den opfølgende bog HVA’ SÅ? gennemgår Lotte Rømer de psykologiske aspekter af et høretab og giver undervejs sit bud på en moderne, effektiv høretaktik.
Vi håber, at dette nyhedsbrev vil hjælpe dig godt på vej.

Du kan finde mere information om lokale forhold på vores egen hjemmeside
høreforeningen-frederiksberg.dk

Tak til Lotte Rømer.

Høreforeningen Frederiksberg Lokalafdeling

På bestyrelsens vegne

Bolette Østberg og Hanne Rasmussen

Klip fra kalenderen:

Hørecafé
Onsdag 18. maj 2022 kl. 14-15.30
Frederiksberg Hospital
Ndr. Fasanvej 57, Vej 8, Opg. 13, Frederiksberg

På caféen vil der være mulighed for at få en snak med mennesker, der selv har høreproblemer, til at møde Frederiksbergs nye hørevejleder, Eugenia Appiah, og til at møde medlemmer af lokalafdelingerne bestyrelse, så du kan få mere indsigt i dine rettigheder og muligheder på høreområdet.
Alle er velkomne. Gratis.

Svimmelhed
Tirsdag den 31. maj kl. 15-17  
Sankt Knuds Vej 36.1, Frederiksberg

Indre-øre-betinget svimmelhed i form af løse øresten, Menières sygdom, virus på balancenerven med videre kan påvirke både det sociale liv, humøret og fysikken.
Man føler sig usikker, utryg og ofte også ret træt. Man plages måske af muskelsmerter, fordi man spænder op, når man skal gå rundt derhjemme eller ude i byen. Man bekymrer sig om, hvad andre tænker om en, når man "slingrer" ned ad gaden – tror de andre, at man har et alkoholproblem? Indkøb i supermarkeder, gåture i byen, socialt samvær i det hele taget opleves ofte ubehageligt, ja næsten uoverskueligt, så mange svimle fristes til at blive hjemme fremfor at være sammen med andre.

Omgivelserne forstår typisk ikke, hvad det vil sige at være svimmel – hvor ubehageligt det faktisk er. Det er nemlig meget svært at forklare. Derfor føler mange svimle sig alene. Nogle udvikler angst eller depression eller begge dele på én og samme gang. Dertil kommer, at nogle svimmelhedstilstande ledsages af både høretab, tinnitus og svimmelhedsanfald. Spørgsmålet er: Hvordan kommer man videre?

Dette og meget andet vil psykolog Anne-Mette Mohr fortælle om. Hun har i mere end 27 år beskæftiget sig med indre-øre-betinget svimmelhed.

Eftermiddagen slutter med en workshop om fysisk håndtering af svimmelhed ved fysioterapeuterne Ida Castberg og Hanne Alfsen. De har sammen klinikken IBC Fysioterapi med speciale i indre-øre-betinget svimmelhed, tinnitus og hørelse.
Alle er velkomne. Gratis.

Nyhedsbrev marts-april 2022

Efter selv at have oplevet en omgang løse øresten er vores svimmelhedsarrangement blevet særdeles relevant for mig personligt. Men sikkert også for mange andre!

Vær opmærksom på, at der ikke er elevator.

Hilsen Bolette Østberg, formand


 

Nyhedsbrev